Hyp, Hyp lille Lotte

Maiken Fehse Ranlev

Certificeret Sexolog og Uddannet Pædagog.

Mobil +45 6092 8422

Mail: maiken@fehse.dk

Hårdengvej 17, 6100 Haderslev

CVR-nr 35965602

Hyp, hyp lille Lotte.

Så er det blevet tid til en lille snak om heste – eller jeg skulle nok nærmere sig om hestens rytter. I dette konkrete tilfælde heste-PIGEN. Og nej, vi er IKKE ude i Ponyplay eller noget i den stil – det emne må vi vende tilbage til, på en anden legesyg dag.


Vi er i en noget mere jordnær og knap så fræk afdeling.


Ja faktisk, er det ganske alvorligt, det handler nemlig om bækkenbunden. Du ved, den der del af din krop som er med til, at give dig nogle skønne, seksuelle oplevelser ;)


Ahhhhh tænker du måske – så er det bækkenbunds træning hun vil skrive om. Det behøver jeg ikke læse.


Men holdt stop!


Bliv nu lige hængende lidt, for det er lidt en anden vinkel vi tager i dag. Det er jo om hestepiger ved du nok. Og selvom du ikke selv ridder – på heste – så kender du måske nogen, som kan have glæde af det jeg skriver her.


Indrømmet, det der ridning, det er heller ikke lige min spidskompetence. De få gange jeg har siddet på ryggen af sådan et dyr kan tælles på én hånd og minderne hører til en forgangen tid, da jeg var regelmæssig gæst i Sommerland Syd og andre steder landet over.


Men jeg kender flere af dem – heste-pigerne altså – og efterhånden, har jeg også mødt flere i min funktion som sexolog. Og en hel del af dem døjer i perioder eller permanent, med ømhed og smerter i underlivet, mavekramper, smerter i forbindelse med samleje og/eller problemer med at få orgasme.


Når jeg nævner ridningen som en mulig årsag, bliver de fleste overraskede. Men ved nærmere eftertanke, kan de ret hurtigt se en mulig sammenhæng. For er du ikke opmærksom på dit underliv når du ridder, er der stor risiko for, at du kommer til at overspænde dine muskler. Og hvis du ikke laver afspændings øvelser, enten efter ridningen, eller i forbindelse med din bækkenbundstræning generelt – ja så kan det gå hen og blive en smertefuld affære.


Heldigvis!! Er det noget som i de fleste tilfælde kan afhjælpes på egen hånd.


En øget opmærksomhed på underliv og muskler under og efter ridning, samt fokus på øvelser som AFSPÆNDER bækkenbunden, er den rette vej frem.


Hvis du kigger HER finder du en nem oversigt over de almindelige øvelser, men også afspændings øvelserne, som er så vigtige for dig, der døjer med en øm, hård og overspændt bækkenbund.


Har du mod på det, kan du alternativt – eller som et supplement – forsøge dig med vaginalterapi, som bedst kan sammenlignes med zoneterapi. Ved vaginalterapi lægger behandleren et tryk på bestemte punkter inde i skeden. Og hjælper derved med, at løse op for spændinger i underlivet.


Og med tiden skulle ridningen – også hjemme i soveværelset - igen kunne blive en ren fornøjelse ;)


Så hyp, hyp lille Lotte – afsted og træn, så du passer lige så godt på dig selv og din seksualitet, som du passer på din hest  ;)




Copyright © 2014 Sexolog Maiken Fehse Ranlev All Rights Reserved